Vi havde et fint ophold på Busena. Vi syntes priserne var skruet lige lovligt meget op, men de kan slippe afsted med det fordi det er et resort. Den ene pool var åben da vi var der (primo november) og vi nød at kunne bade, når solen var fremme. Vi prøvede ikke den indendørs pool. Vi var et kort smut nede på stranden, hvor vi desværre fandt flere stykker skrald og plastik og det stod lidt i kontrast til det meget rene resort. Det var lidt skuffende, at der ikke blev gjort mere for at sikre havet for skrald. Personalet var hjælpsomme omend de ikke kunne svare på alt samt vi havde en sprogbarriere. Flere af restauranterne var lukkede, selv om de stod til at være åbne. Her gik vi forgæves. Resortet ligger fint, men vi blev overraskede over, hvor langt der var til alt. Vi skulle selvfølgelig selv have været mere opmærksomme.. Vi lejede ikke bil, men fortrød dette valg og måtte ændre i vores rejseplaner og se mere af resortet end af Okinawa. Overordnet er det et fint hotel og de gør mange ting rigtigt, men i forsøget på at være professionelle og gøre alt rigtigt, mister de overblikket. Flere gange var morgenmadsbuffeten ikke tilgængelig og gæster måtte vente i over en halv time på at få et bord. Det synes jeg ikke man kan være bekendt på et hotel med så mange stjerner. Der skal være plads til, at man kan komme ned at spise uanset om det regner eller ej. Det tænker jeg man må indfinde sig med på en ø som Okinawa. Plusser: Dejligt værelse og super smuk udsigt.