Hotellet ligger godt lige ved stranden og værelset er pænt og ordentligt med god aircon og de til prisen forventede produkter (badeværelsesartikler, kaffe etc). Vi boede med skøn terrasse med liggestole og loungesæt og vidunderlig udsigt. Men det var en dårlig oplevelse at skulle lægge et 100€ depositum i kontakter (uden varsel) fordi der var en jacuzzi på værelset. Med værelsesprisen in mente må det forventes, at der ikke er ekstra gebyrer. Hvis man driver hotel bør man ikke være så emsig over indholdet på værelset, at gæsterne belastes af det. Det føles lidt som om, hotellet for nylig er steget i pris men ikke har tilpasset serviceniveau derefter. Der er ikke 24/7 reception, og vi spurgte derfor dagen før afrejse, om vi kunne checke ud kl 8 næste morgen. Først ti minutter over otte ankom ejer/receptionist og sagde, at man gerne må bede om tidlig udtjekning, hvilket hun tilsyneladende havde glemt var nøjagtig, hvad vi havde gjort. Hun forklarede derefter sin forsinkelse, hvilket bare virkede uprofessionelt. Derefter skulle vi bruge ret lang tid på at hun skulle tjekke, om den - tilsyneladende meget kostbare - jacuzzi var i god stand, før vi kunne få vores depositum tilbage, hvilket forsinkede os yderligere. Derudover blev vi bedt om at forlade værelset på dag 2, så rengøringen kunne komme til. Igen alene hotellets behov, der kom i første række. Man bør nok ansætte en ekstra receptionist og rengøringspersonale, så disse ting kan klares hurtigere (rengøring tog over en time).